Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan arbejder vi

Anerkendelse, relationer og ressourcer er i fokus

Den tætte kontakt med kontaktpædagogen
Tæt tilknytning skaber tryghed 

Når jeres barn starter i vuggestue, er der mange nye indtryk og nye forhold, I skal forholde jer til. En indkøringsperiode på 2 uger er oftest tilstrækkelig. De første dage er korte, og barnet er her sammen med mor eller far. I løbet af de første dage aftaler vi sammen med jer, hvordan barnets tid i vuggestuen skal øges gradvist i indkøringsperioden. Det er vores erfaring, at det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvordan børn tager det nye til sig og i hvilken grad, børn kan rumme de nye indtryk. Vi er optaget af, hvilke tegn jeres barn viser, for at fornemme hvordan vi gradvist skal udvide den tid, barnet er her. I tilknyttes en kontaktpædagog, vi har positive erfaringer med, at det giver både tryghed og overskuelighed, at I og barnet tilknyttes en kontaktpædagog. Stuens personale samarbejder om alle børn som et team, men vi prioriterer, at det er kontaktpædagogen, der i den første tid har særlig fokus på jeres barn, så der opbygges en god og sikker tilknytning. Den tidlige tilknytning er fundamentet for at barnet kan udvikle sig socialt. Med tiden vil barnet udvide horisonten - først ift. de øvrige voksne på stuen, og dernæst til resten af personalegruppen i huset. Det er jeres kontaktpædagog, som afholder samtalerne med jer omkring jeres barns trivsel, så der skabes kontinuitet og sammenhæng i vores samarbejde med jer.

Små grupper giver nærvær

Så vidt det er muligt arbejder vi i små grupper. Forskning viser at én pædagog med få børn i en aktivitet i højere grad giver nærvær. Det er nemmere for pædagogen at se og respondere på børnenes initiativer i små grupper, samt tryggere for børnene at være i. Læringen har gode betingelser i rolige omgivelser med en nærværende voksen  - hvor man kan fordybe sig, lege og gå på opdagelse sammen, uden for mange forstyrrelser.